
Skuespillerforeningen af 1879 holdt første søndag i advent deres traditionsrige julestue.
Foruden at der var plads til at nyde en æbleskive og et glas gløgg, blev der uddelt en række legater til udvalgte skuespillere.
Her var skuespiller Amalie Dollerup én af modtagerne. Hun fik Kai Wiltons Legat.
Mest Sete: Prinsesse Maries budskaber på nordisk røgalarmdag
Prinsesse Maries budskaber på nordisk røgalarmdag
Før hun modtog selve legatet og en rød rose, fik hun et par rørende ord med på vejen fra sin ”Badehotellet”-kollega Anette Støvelbæk.
Anette Støvelbæk havde skrevet den fineste tale sin kollega, hvor hun faktisk havde fået en række andre ”Badehotellet”-kolleger til at beskrive Amalie Dollerup.
Her blev der sagt ord som ”kærlig og omsorgsfuld”, ”indbegrebet af sødheden selv” og ”altid velforberedt og insisterer på nærværet”.
De mange flotte ord, ramte Amalie Dollerup.
Da hun skulle sige tak for legatet, indrømmede hun da også, at hun var meget bevæget.
Det kunne også høres, da hun måtte rømme sig et par gange i løbet af sin takketale.
– Jeg vil sige tusind tak for de smukke ord. Jeg er meget rørt, og jeg er meget stolt, lød det grådkvalt.
– Det et rigtigt, hvad du siger, Anette. Jeg har været i det her fag ret længe, men jeg har prøvet at finde min egen vej – og at finde nye veje, uddybede hun, efter hun havde rømmet sig.
Hun sluttede af med at sige tak.
Amalie Dollerup havde en fantastisk opbakning på den store dag af sin mand Andreas Jebro, som også er skuespiller, og deres fælles søn August.