To eksperter vurderer nu over for Ekstra Bladet, at dele af Morten Messerschmidts podcast ‘Ikke et ord om politik’ kan bevæge sig på den forkerte side af grænsen for det tilladte. En af dem mener, at udtalelser kan krænke privatlivets fred og dermed være i strid med straffeloven.
En anden peger på, at andre udtalelser bryder med de særlige hensyn, der bør udvises, når selvmord omtales offentligt.
Fortællinger om partnervold, selvmord og andre menneskers private liv hører nemlig til blandt det allermest følsomme, man kan dele med offentligheden.
Netop derfor findes der klare journalistiske spilleregler for, hvordan den slags historier må fortælles.
Artiklen fortsætter under billedet…
Foto: Jens Dresling
Regler, der skal sikre fairness, og som blandt andet kræver, at selvmord behandles med størst mulig forsigtighed.
Alligevel er det netop disse emner, DF-formanden Morten Messerschmidt åbner mikrofonen for i sin egen podcast, viser Ekstra Bladets gennemgang.
Podcasten er ikke tilmeldt Pressenævnet og er derfor ikke underlagt de presseetiske regler, som eksempelvis aviser og tv-stationer skal følge.
Det betyder dog ikke, at Messerschmidt har frit spil. Straffeloven gælder nemlig stadig.
Hvis du har tanker om selvmord, så sig det til en rådgiver på Livslinien. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 alle årets dage mellem klokken 11-05, eller du kan chatte med Livslinien på Chatrådgivning – Livsliniens hjemmeside i hverdage fra 17 – 21 og weekender fra klokken 13- 17
Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.
Advarer mod detaljer
I én episode fortæller Peter Ingemann om sin fars opvækst og efterfølgende selvmord med en konkret beskrivelse af både forløb og metode, uden at lytterne bliver advaret eller henvist til hjælp.
Netop dét hæfter Maria Bendix Wittchen, Ph.d. og medieforsker på Roskilde Universitet, sig ved.
– Forskningen viser, at meget konkrete og sensationsprægede beskrivelser kan virke inspirerende og som en slags guide for selvmordstruede, udtaler hun til Ekstra Bladet og fortsætter:
– Hvis man vælger at tage de meget konkrete detaljer med, bør man som minimum lægge en advarsel ind og fortælle, hvor man kan få hjælp – eksempelvis i programteksten og midt i interviewet. Det er ikke til stede her.
Maria Bendix Wittchen peger på, at ansvar følger med rækkevidde, uanset om man er tilmeldt Pressenævnet eller ej.
– Har man en stor mikrofon, knytter der sig et ansvar, uanset hvem man er. Og den her podcast bliver både lyttet til og citeret bredt i medierne, siger hun.
Hun opfordrer derfor producenterne bag ‘Ikke et ord om politik’ til at tage det ansvar på sig og overveje klare etiske retningslinjer – og til at sætte en advarsel ind i episoden på bagkant.
Afslutningsvis peger hun på, at et politisk flertal netop har besluttet at oprette en medieopbudsmand for at holde influencere og andre indholdsproducenter i ørene, når nu de ikke er tilmeldt Pressenævnet, som de professionelle medier er.
– Det vil være interessant at se, om den kommende medieombudsmand vil tage sager som denne op, siger Maria Bendix Wittchen.
‘Alle, der har medvirket, kan straffes’
I en anden episode fortæller politiker Rosa Lund detaljeret om et voldeligt parforhold, blandt andet om en hændelse på et hotelværelse. En historie, der i sig selv er en anklage mod ekskæresten, men som ikke bliver forelagt for ham med det formål, at han kan tage til genmæle.
Ifølge Thomas Pallesen, lektor i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er der tale om oplysninger, der rammer direkte ned i privatlivets fred.
– Der er ingen tvivl om, at det er ‘meddelelser om andres private forhold’ efter straffelovens § 264d. Ikke alle personlige forhold er ‘private forhold’, men hvad der sker på hotelværelset, er helt sikkert omfattet, siger Pallesen til Ekstra Bladet.
§ 264 d: Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Straffelovens § 264 d handler om beskyttelse af privatlivets fred. Paragraffen forbyder, at man uberettiget videregiver blandt andet oplysninger om andres private forhold.
For at kunne straffes for at viderebringe disse oplysninger skal det være uberettiget. Det betyder, at det ikke er berettiget af samtykke eller af eksempelvis stor samfundsmæssig væsentlighed.
Men det er også sådan, at freds- og ærekrænkelser i Danmark er underlagt det, der hedder betinget offentlig påtale. Det betyder, at den forurettede selv skal anmelde sagen, hvis politiet eller domstolene skal gå ind i dem.
Kilde: Thomas Pallesen / Retsinformation
Den slags fortællinger kan i nogle tilfælde være tilladt, påpeger Pallesen, hvis der er givet samtykke fra den omtalte, eller hvis historien har en høj samfundsmæssig betydning. Det sidste er ifølge Pallesen ikke tilfældet her.
Ekstra Bladet har kontaktet Rosa Lund for at spørge, om hun har fået samtykke fra sin ekskæreste til at fortælle historien. Det er hun ikke vendt tilbage på.
Artiklen fortsætter under billedet…
Foto: Jens Dresling
Netop fordi Morten Messerschmidts podcast ikke er tilmeldt Pressenævnet, kan det ramme ham selv juridisk, siger Thomas Pallesen.
– Hvis podcasten havde været tilmeldt Pressenævnet, ville det alene være Rosa Lund, som var juridisk ansvarlig, og ikke Messerschmidt for at have holdt mikrofonen. Han ville derimod kunne have fået kritik fra Pressenævnet, udtaler han og fortsætter:
– Nu er podcasten ikke tilmeldt, så derfor gælder de almindelige ansvarsregler: Alle, der har medvirket til forbrydelsen, kan straffes.
Pressenævnet er et uafhængigt klageorgan, der behandler klager over medier, som er tilmeldt og dermed omfattet af medieansvarsloven.
De fleste traditionelle medier, som aviser samt radio- og tv-stationer, er automatisk omfattet.
Hjemmesider, digitale medier og podcasts er kun omfattet, hvis de aktivt tilmelder sig Pressenævnet.
Når et medie er tilmeldt Pressenævnet, forpligter det sig til at følge reglerne for god presseskik. Det betyder blandt andet, at:
kritik skal forelægges den kritiserede part
der skal skelnes mellem fakta og vurderinger
oplysninger skal kontrolleres grundigt
særligt skadelige eller krænkende oplysninger skal efterprøves ekstra grundigt
berørte parter skal have mulighed for genmæle
Pressenævnet kan:
udtale kritik
pålægge et medie at offentliggøre en kendelse
Pressenævnet kan ikke:
give bøder
tilkende økonomisk erstatning
I Pressenævnets sager er det altid mediet, og ikke den enkelte journalist, der er ansvarlig.
Medier, som er omfattet af medieansvarsloven, har samtidig særlige rettigheder, blandt andet kildebeskyttelse og mulighed for vidnefritagelse.
Ifølge lektor i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Thomas Pallesen, er det også mere sandsynligt, at fortællinger, der i princippet krænker privatlivets fred, kan være i samfundets interesse, når de er bragt i et medie underlagt medieansvarsloven – og dermed kan krænkelsen være berettiget.
Kilde: Thomas Pallesen / Pressenævnet.dk
‘Jeg er også ekspert’
Ekstra Bladet har forelagt eksperternes udsagn for Morten Messerschmidt og spurgt, hvorfor han ikke har tilmeldt sin podcast til Pressenævnet – og om han kunne overveje at gøre det. På de spørgsmål er han ikke vendt tilbage.
Men i et skriftligt svar til Ekstra Bladet skriver DF-formanden:
‘Jeg kan se, at dine citater ikke kommer fra mig, men fra mine gæster. Så tal med dem’.
”Derudover er jeg stolt over at interviewe mine gæster om deres livsændrende og svære oplevelser. De er altid ærlige og hudløse og har selvsagt ret til at fortælle deres egne historier. Derfor er jeg også glad for, at Ekstra Bladet næsten hver uge viderebringer deres historie’.
Da Ekstra Bladet efterfølgende forelægger Thomas Pallesens pointe om, at man ikke altid har ret til at fortælle sin egen historie offentligt, hvis den krænker andres privatliv, svarer Messerschmidt kort:
‘Jeg er også ekspert’.
